Hans J. Wegners Y-stol er en klassisk smuk og skulpturel stol, der er virkelig populær som enten spisebordsstol, kontorstol eller til receptioner, kontorer eller virksomheder. Den originale stol blev lanceret i 1950 og har siden da været beundret verden over for dens elegante design. Der er dog på inden måder gået på kompromis med komforten, da det er en skøn stol at sidde i. Wegners Y-stol er blevet en sand klassiker inden for dansk møbeldesign, som man rigtig gerne vil have fingrene i. Den originale er fremstillet af Carl Hansen & Søn og kan købes i rigtig mange møbelbutikker. Hvis du er interesseret i at købe en Y-stol kopi, så kan den blandt andet købes i irske webshops.

Historien bag Wegners Y-stol

Hans Wegners Y-stol
Den stilrene Y-stol

Det er ikke tilfældigt at Hans J. Wegners stoledesign er blevet en ægte dansk designklassiker. Wegner er både designer og møbelsnedker og kombinationen af disse når sit højdepunkt i hans mest elskede design: Y-stolen. I løbet af 1940´erne blev stolen designet, som en del af en større samling ”kina-stole”, som havde referencer til kinesiske kejserstole. Stolen blev sat i produktion og lanceret i 1950 fra møbelproducenten Carl Hansen, og var på det tidspunkt noget af de mest moderne, man kunne få fingrene i inden for møbeldesign. Alt var minutiøst udført og intet var overladt til tilfældighederne. Faktisk var Hans Wegner så grundig i sit arbejde, at han i en periode flyttede ind hos familien Carl Hansen for at følge produktionsprocessen så tæt som muligt.

Stolen har med sit enkle udtryk skabt beundring verden over. Der er dog intet enkelt over selve produktionen af stolen, der skal igennem mere end 100 processer før den er færdig. Der er brugt mange forskellige metoder til at fremstille stolen. Blandt andet er rygstykket drejet ved hjælp af damp, så den får sin smukke drejning. Det ikoniske sæde er flettet af 120 meter papirgarn, hvilket svarer til længden på en international fodboldbane.  Klik videre og se en smuk video omkring fremstillingen af den ikoniske Y-stol.

Indretning med Y-stolen

Ligegyldigt om man vælger den originale udgave eller en Y-stol kopi, så vil det smukke design pryde enhver spisestue. Stolens organiske udtryk er sofistikeret og minimalistisk på samme tid. Det passer perfekt ind i den skandinaviske trend med de rene linjer og fokus på naturen.  Ligesom andre designklassikere som Arne Jacobsens Ægget eller Svanen, er de bløde linjer og naturlige materialer karakteristiske for moderne dansk møbeldesign. Stolen fås i et væld af forskellige træsorter og farver. Det gælder både originalen og reproduktioner af Y-stolen. Du kan derfor vælge den udgave, der passer til din personlige stil. Ønsker du en lys model med lyst papirgarn til din spisestue? Eller en mørk udgave til herreværelset eller kontoret? Bruger du den til spisestuen, har du måske brug for 4-6 styks for at skabe et fuldendt udtryk. Stolen kan dog også sagtens stå alene, som fx i et kontor eller som en læsestol eller hvilestol i hjørnet af stuen med en flot lampe. Mulighederne for indretning med denne ikoniske stol er uendelige.

 Y-Stolen jorden rundt

Y-stolen af Hans Wegner
Indret et flot hjem med Y-stolen

Stolen er ikke kun et dansk hit. På engelsk bliver den kaldt for ‘The Wishbone Chair’, og den er steget i popularitet i hele verden i de seneste år. Det amerikanske marked blev helt besat af det danske design og udpegede Hans J. Wegner til at have en afgørende indflydelse på den såkaldte ’The Danish Modern’ bevægelse mellem 1940 og 1960. Gennem de sidste 50 år er Y-stolen vokset i popularitet i Vesteuropa, USA og Asien. Det er helt sikkert kun et spørgsmål om tid, før resten af verden bliver opmærksom på Y-stolens elegance og skønhed.

En fjerdedel af Y-stolens årlige produktion bliver opkøbt af det asiatiske marked, og majoriteten bliver solgt til Japan. Selv om der findes over 150 kombinationer af Y-stolen, så er der lande, hvor en variant af stolen sælger mere. I modsætning til den Skandinaviske kunde som foretrækker lysere toner af stolen, foretrækker japanske kunder en mørkere tone. Man kan finde Y-stolen i mange legendariske restauranter og hoteller rundt om i verden f.eks. – The Native Art Centre i Tokyo. På det Asiatiske marked sælges stolen i originalhøjden til forskel fra Europa, der i løbet af ’90erne øgede stolens højde med 2 cm for at tilpasse sig stigningen i befolkningens gennemsnitshøjde.

Y-stol kopi eller Original?


Kilde: 122design.com

Ligesom med andre designklassikere, som bliver omtalt på denne side, så er Y-stolen også at finde i både original og replica. Det der får de fleste til at søge efter kopimøbler er selvfølgelig prisen.

Med en Y-stol der som original koster fra 4.095kr. – 6.995kr. kan det blive vældigt dyrt, specielt hvis man vil købe et antal stole som skal passe rundt om et helt middagsbord. Man kan eventuelt købe en brugt til lavere pris, måske i DBA (Den blå avis), men det er svært at finde et sæt af præcis de stole og i den farve man havde forestillet sig. Desuden kan det være svært at gennemskue, om det er stjålne varer eller om den er god nok. Derfor er det blevet mere populært med lovlige kopier af den originale Y-stol. En Y-stol kopi kan man finde helt ned til omkring 1200 kroner og den kan fremstilles i samme materialer som originalen. Derfor vælger mange denne løsning.

Sjove fakta om Y-stolen

14 dele
Y-stolen består af 14 dele, der bliver sat sammen gennem mere end 100 forskellige processer.

120 meter
Så meget papirgarn bruges der til at flette sædet  på den ikoniske stol.

Tokyo
The National Art Center i Tokyo er blot et af de steder i verden, du finder den flotte Y-stol af Hans Wegner.

150 unikke kombinationer
Ja, så mange kombinationer af farver, træ og papirgarn findes der faktisk.

Stolens Mester
… et tilnavn Hans J. Wegner har fået blandt andet på grund af sit design Y-stolen.