DesignereMasser af mennesker verden over nyder synet, komforten og stilen af klassiske designmøbler. Danmark er kendt for deres design, og mange af de mest populære designmøbler kommer da også fra danske designere. Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Verner Panton og Hans J. Wegner er alle danske designere, der står bag nogle af de helt store klassikere inden for møbeldesign.

Enkelt design fra store designere

Simple linjer, innovative fremstillingsmetoder og inspiration fra naturen går ofte igen i mange af de helt store klassikere. Det gælder blandt andet Arne Jacobsens Svanen og Ægget, Hans J. Wegners Y-stol og PH´s lampe: Koglen. Når du læser om de enkelte designmøbler og designeren bag, kan du få større indblik i hvordan det endelig design er blevet til. Der ligger ofte en masse spændende tanker og processer bag, som kan være rigtig spændende læsning.

Reproduktion af designmøbler

At have et flot hjem betyder rigtig meget for mange danskere. Derfor ønsker mange designmøbler på grund af det enkle stilrene look, der udtrykker god og harmonisk stil.  Men priserne for de originale designmøbler kan være rigtig svære at komme i nærheden af for en husstand med en almindelig indkomst. Derfor er det netop designs fra blandt andet disse store designere, der er rigtig populære at bestille som kopimøbler og replica fra England og Irland.

I Danmark er det ikke lovligt, at lave reproduktion af et design indtil 70 år efter designerens død. I Irland gælder der dog andre regler op ophavsret, og det er derfor lovligt at reproducere designmøbler efter blot 25 år. Møblerne kan skabes identisk med originalerne, men er billigere fordi man ikke betaler for, at det er den originale vare. Hvis det blot er designet man ønsker, så er der altså ingen forskel på en reproduktion og en original. I hvert fald ikke hvis man vælger en ordentlig forhandler.

Vil du vide mere om de forskellige designere, der står bag de helt store møbeldesigns, så kan du læse mere om deres historie her på siderne.